tirsdag den 8. juni 2010

Døde kan danse som levende kan elske

Du taler om at danse.
Skelettet der svajer og bøjer sig
over en kiste af glas.
Du taler om døden.
At drukne i egne tårer
i en kiste af hvidt porcelæn.
Taler du også om håbet?
Om øjne der vandrer så ufortrødent
af andre veje
i viljen for at mødes til sidst
under hvælvingen af vores himmel?
Du vil ses
og jeg ser dig
som en skyggeerindring
om det der var så fint engang.
Ja, vi er børn
det kan nås endnu.
Jeg lægger mig ind i din kiste
her kan de døde vækkes med et kys.
Kommer du
eller danser du videre
og væk?

fredag den 4. juni 2010

onsdag den 2. juni 2010

om kap

Du følger mig på vej
blå, som din stemning om morgenen.
Du ser ikke på mig.
Dine øjne er som to gyldne kloder
Nej, siger du, de er brune.
Verden kaster skygger på en himmel som vores
hvor regnen drypper fra indersiden af vores tøj
og tårer genfødes som ord og streger
på vores hemmelige mødesteder.
Verden kaster skygger
fordi vores hjerter
prøvende stråler om kap
med livets hastighed.